6 Google AdWords ændringer

Af: Jacob Leander
Publiceret: 17. maj 2012 kl. 14:42

I dette blogindlæg har jeg valgt at fremhæve 6 forskellige AdWords ændringer, som Google har laceret de første 5 måneder af 2012. Nogle af ændringerne har større betydnig for dig som annoncør end andre.

 

 

1. Nye ændringer i annoncerotation

Førhen var der 3 forskellige indstillinger indenfor annoncerotation. Du kunne vælge ”Optimer til klik”, ”Optimer til konverteringer” eller ”Roter regelmæssigt”.

Disse 3 indstillinger er der stadig, men nu er indstillingen ”Roter regelmæssigt” ændret, så den ikke roterer regelmæssigt i uendelig tid, men i stedet roterer regelmæssigt i en periode på 30 dage. Når de 30 dage er ophørt, vil det blive lavet om til at vise den/eller de annoncer der forventes at få flest kliks.


UPDATE 8. juni
Google har nu meddelt at de vil forlænge perioden fra 30 til 90 dage. De vil også indføre muligheden for at fravælge denne funktion. Hvis du vil fravælge dig funktionen skal du bruge denne formular: https://services.google.com/fb/forms/rotateoptout/

Ændringer i annoncerotation i Google AdWords

2. Ændring af søgeordsværktøjet

Søgeordsværktøjets søgeordsidéer bliver nu grupperet i temaer, som måske vil gøre det nemmere at overskue og tilføje søgeordene til de rette annoncegrupper.
Det skulle ifølge Google også være mere gnidningsfrit at få vist data fra trafikvurdering på de søgeord man har valgt i søgeordsværktøjet.

I trafikvurderingsværktøjet er der lavet en del om og Google har bl.a. lanceret en graf der viser hvor mange kliks, visninger og hvor mange penge du skal regne med at bruge, alt efter hvor høj klikprisen er sat til.

Det er stadig muligt at få vist den gamle grænseflade.

Ændringer i søgeordsværktøjet og trafikvurdering

3. AdWords/Konto etiketter

Etiketter kan bruges til at organisere din AdWords konto i grupper, så der hurtigt kan filtreres og laves rapporter på nogle specifikke data der er vigtigst. Disse etiketter kan bruges, både med søgeord, kampagner, annoncegrupper og annoncer.

For at få vist etiketter skal du lige op under kolonner >> Attributter og tilføje Etiketter. For at tilføje en række annoncegrupper, kampagner eller søgeord til en etikette, skal du blot markere dem og vælger Etiketter.

Du kan læse mere om etiketter her..

Ny funtion: etiketter i AdWords

4. Flere oplysninger om kvalitetsresultatet

I den lille talebobel ud for hvert søgeord i AdWords webinterfacet, har Google valgt at give lidt flere oplysninger, som f.eks. den forventede klikfrekvens, Landingssidens kvalitet og annoncens relevans.

Se mere om kvalitetsresultatet

5. Ændring i målretning efter geografi

Der er sket en række større ændringer i hvordan målretning efter geografi fungerer i AdWords.
Når man valgte ”Målret ved hjælp af fysisk placering” førhen, ville annoncerne i kampagnen blive vist til personer i den målrettede placering, men ikke hvis de søgte efter noget der var relateret til en anden placering.
Hvis man i dag vælger ”Personer på min målrettede geografiske placering”, vises ens annoncer i den pågældende kampagne til personer på den målrettede placering – uden nogen undtagelse.

Muligheden for at lave ekskluderede placeringer er også ændret. Man kan bla. forhindre visningen af ens annoncer til personer som befinder sig på, eller søger efter den ekskluderede placering man har valgt. Hvis du f.eks. har valgt at ekskludere Bornholm, vises dine annoncer ikke for folk på Bornholm eller folk der søger efter dit søgeord + Bornholm.

6. Mulighed for flere kampagner

Sidste år blev grænsen for antal kampagner hævet til 500 pr. konto og ca. 3.000.000 søgeord pr. konto. I marts hævede de grænsen fra 500 kampagner til 10.000 kampagner på en AdWords konto.

Se alle listen med AdWords konto begrænsninger her..

 

 

 

Oversigt over indlæg|Nøgleord: Ingen|Kommentarer (0)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer på dette indlæg. Du kan tilføje en kommentar i formularen nedenfor.


Jeg tilbyder bl.a. Kunderne siger..
Certificeringer