Anmeldelse af SEO LEX 14

Af: Jacob Leander
Publiceret: 26. januar 2015 kl. 05:51

Jeg har haft SEO LEX 14 liggende siden, ja 2014, men selvom bogen er fra 2014, er den i skrivende stund kun små 4 måneder gammel og stadig helt up-to-date.

Anmeldelse af SEO LEX 14

I forbindelse med at jeg har købt mig ind i en virksomhed, som formidler kontakten mellem au pairs, barnepiger og familier (Aufini.com), oplever jeg det har været en god kilde til inspiration at læse bogen. Ikke bare på de SEO muligheder der kan udnyttes, men også mere på det forretningsmæssige perspektiv, da alt hvad Thomas skriver om SEO har et formål: At kunne tjene flest mulige penge via trafik og placeringer i søgemaskinerne.

Det smarte med de nye versioner med SEO LEX er, at Thomas Rosenstand tilbyder en billig opgradering. Derudover er der også en god rabat på Linkbuilding bogen, som jeg også har anmeldt.

Jeg har ikke læst samtlige opdateringer der har været til SEO LEX, men man opdager med det samme at SEO LEX 14 ikke bare er en opdatering. Det er faktisk i højere grad en ny bog. Bogen er på 284 sider inkl. en lang række videoer, hvor specifikke emner bliver uddybet. Den første SEO LEX var kun på 136 sider. Der er selvfølgelig stadig en del af indholdet fra den oprindelige bog om nogle af de grundlæggende ting, men hvorfor skifte det ud med noget nyt, nu hvor det fungerer utroligt godt og ikke har ændret sig siden?

Hvad fik jeg ud af bogen?

Det er altid godt med en "reminder" på detaljer man måske har glemt i travlheden. Men det jeg især fik noget ud af i bogen var afsnittene om "Nye tider" og om "Mobiltilpassede hjemmesider". Det eneste jeg savnede lidt var mere om International SEO, i det jeg selv står med et projekt der skal lanceres i flere lande. Men der er selvfølgelig ikke så meget mere at sige om det, end hvad der allerede er skrevet, da alt hvad der står i bogen jo også gælder for SEO i andre lande.

Derfor kan jeg endnu en gang anbefale SEO LEX som den bog i Danmark du ikke kan undvære. Den fungerer både som en ”bred” bog om SEO, men går også ned i dybden med vigtige emner.  Der er som sædvanligvis ikke en masse fyld og smarte vendinger. Alt er skåret ind til benet og det er lige på og hårdt! Du vil derfor opleve at få noget ud af hver eneste sætning.

Skal man så opgradere?

Som jeg skrev i mit blogindlæg fra 2010 om SEO LEX 11, om man bør opgradere? Så er mit svar stadig Ja! Du får stensikkert tjent din investering hjem mange gange igen, selvom du allerede har læst tidligere versioner.

Se mit blogindlæg med sammenligning af danske SEO bøger

 

Oversigt over indlæg|Nøgleord: Ingen|Kommentarer (0)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer på dette indlæg. Du kan tilføje en kommentar i formularen nedenfor.


Jeg tilbyder bl.a. Kunderne siger..
Certificeringer