Søgemaskineoptimering i Webshop2

Af: Jacob Leander
Publiceret: 3. juni 2012 kl. 13:56

I Webshop 2 er det heldigvis let at lave onsite søgemaskineoptimering, da der er tænkt SEO ind i webshoppen fra webshoppens start.

Jeg vil vove og påstå at ScanNet Webshop 2 er et af de mest søgemaskinevenlige standard webshop systemer, hvor du ikke skal lave nogle kringlede og kreative heksekunstner for at få shoppen søgemaskinevenlig – eller tilkøbe dyre SEO moduler. Alt er inkluderet fra standard.

Herunder har jeg lavet en liste over hvilke muligheder du har, når du skal optimere din Webshop 2 fra ScanNet.

Kategoriniveau

På kategoriniveau har du mulighed for at optimerer kategorierne til relevante søgeord. Du har selvfølgelig mulighed for at skrive en god beskrivelse og evt. bruge den korte beskrivelse. Nogle skriver ofte få linjer tekst øverst i en kategori og lidt ekstra tekst i bunden af kategorien. Det kan du nemt gøre ved at bruge ”kort beskrivelse” og den almindelige beskrivelse.

Derudover er der selvfølgelig mulighed for at benytte de redskaber, man benytter til onsite SEO:

Meta beskrivelse

Her har du mulighed for at skrive en beskrivelse af den pågældende kategori. Beskrivelsen bliver ofte brugt ude på Google, som den beskrivende linje under et søgeresultat. Det er derfor et vigtigt felt at udfylde, da denne tekst kan være med til at påvirke brugerne til at klikke lige netop på din webshop.

Meta beskrivelse i Webshop 2

Meta søgeord

META tagget ”Keyword”, er næsten alle enige om ikke bruges af de store søgemaskiner. Det nytter altså ikke noget at udfylde feltet og derefter håbe på at man ranker på de pågældende søgeord. Det anbefales dog at man skriver få (2-5) unikke nøgleord for hver kategori, da det jo kan være nogle mindre søgemaskiner benytter det, eller måske de store vil benytte tagget igen?

URL navn

Du kan bestemme hvad URLen skal hedde til kategorien. URLen til kategorier ser sådan ud:

www.domæne.dk/category/navnet-paa-kategorien-xx/

Til sidst i URLen kommer der et nr. Dette er et unikt ID nr. Til kategorien og kan bruges til rigtigt mange spændende ting i shoppen. Nummeret har ikke nogen betydning for din SEO.

Title tag

Du har selvfølgelig mulighed for at skrive en unik titel til kategorierne. Title tagget har betydning for din ranking på Google. Derudover er det også det der bliver linket ude på Google, ved søgeresultatet, så derfor er det altså ikke helt ligegyldigt hvad der står i Title tagget. I Webshop 2 kaldes det ”Browser titel”.

Title tag for SEO i Webshop

Produktniveau

På produktniveau har du de samme muligheder for at lave onsite søgemaskineoptimering, som på produktniveau:

  • Meta beskrivelse
  • Meta søgeord
  • URL navn
  • Title tag

Derudover har ScanNet sørget for at du nemt kan placere det samme produkt i flere kategorier, uden der skabes duplicate content. Det har de ved at lave en flad struktur, så URLen til et produkt ser således ud:

www.domæne.dk/product/produktnavn-xx/

Der står altså ikke noget om kategorien i URL strukturen, dette styres via ID nummeret og derfor findes der kun én adresse til det pågældende produkt.

Generelt

301 redirect

Det sker jo nogle gange at man sletter et produkt, en tekstside eller en kategori. Hvis du gør det, sørger webshopsystemet automatisk at 301 redirecte den gamle URL til forsiden. Der vil altså aldrig være døde sider.

301 redirect i webshop Mange gange er det dog mest hensigtmæssigt at 301 redirecte det slettede produkt til nærmeste kategori og i de tilfælde, hvor du ønsker at lave en manuel redirect, kan du blot gøre det. Det gør du under Indstillinger → Omdirigeringer.

URL struktur

Webshoppens URL struktur er meget flad. Dette betyder også at du ikke oplever problemer med duplicate content i brødkrummestien eller enormt lange deeplinks.

Du har hele tiden mulighed for selv at bestemme URL’ens navn, hvor du kan bruge relevante søgeord. Hvis du ændrer en sides URL navn, sørger systemet automatisk for at lave en 301 redirect fra den gamle URL til den nye.

Demo domæne

Hvis du er i gang med at få designet den nye webshop 2, ligger den nok på et demodomæne. Dette skal du sørge for ikke bliver indekseret, da det kan gå udover din SEO.

Oversigt over indlæg|Nøgleord: Ingen|Kommentarer (3)

Kommentarer

  1. Er det i Webshop 2 også muligt at have en anden overskrift end menupunktets label? Eller rettere at lave en anden menu label til de enkelte kategorier end overskriften på kategorien?
  2. Hej Daniel

    Ja, hvis shoppen har avanceret design burde det være muligt.
  3. Helt enig i at Scannet webshop 2 er nem til dette. Det er dog stadig et kæmpe arbejde når man har over 1000 produkter, og man er kommet for sent igang :-)


Jeg tilbyder bl.a. Kunderne siger..
Certificeringer